Baggrund
Med en fortid som underviser på IT-supporter og Datatekniker-linjen på Syddansk Erhvervskole i Vejle, tilbyder jeg også undervisning inden for en række af emner, hvor jeg også tilbyder konsulentydelser. Undervisningen kan bestå i relativt standardiseret kursusforløb, f.eks. i forbindelse med forberedelse til en CCNA-certificering. Kurset kan også sammensættes af forskellige moduler, der indvier kursisterne i f.eks. Linux systemadministration med fokus på webapplikationer. Eller kurset kan være tilpasset et specifikt produkt eller emne, efter kundens ønske.
Netværk
Med en fortid som underviser på et Cisco Academy, har jeg undervist CCNA-kursister. I den forbindelse opnåede jeg også en Cisco Certifed Instructor-certificering. Da jeg dog ikke længere er tilknyttet et Cisco Academy, vil undervisningen tage udgangspunkt i bogserien: CCNA Routing and Switching 200-120.
Øvelser og demontrationer vil foregå på fysisk udstyr. Voucher til certificering tilbydes.
Linux og open source
Linux udbredelse vokser og vokser. Godt kendskab til Linux er ikke længere noget, der kun er nyttigt for Linux system-administratorer.Cisco har eksempelvis valgt at basere deres styresystem NX-OS på Montavista Linux. Juniper har altid brugt FreeBSD som base for deres Junos styresytem. Og en række af EMC og IBMs storage-produkter bruger Linux som management-styresystem. Det er måske ikke noget, der er synligt på overfladen. Men når der skal fejlsøges, kommer Linux-arven frem i lyset. Og uden Linux-viden er man overladt til producentens support.
Linux og open source er mine kernekompetencer. Undervisningen vil kunne sammensættes af forskellige moduler, der spænder fra Introduktion til Linux og kommandolinjen, til opsætning af og fejlsøgning på en Apache Webserver, logical volume management, implementering af en transparent Squid proxy samt en række andre emner.
På under en uge vil kursisten have en indgående kendskab til Linux. Afhængig af modulvalg vil f.eks. disse emner kunne læres i løbet af en uge:
- Linux og open source-miljøets bagggrund og historie
- Linux-administration via kommandolinjen, pakkehåndtering med RPM eller debian pakker. rettighedsstyring via filer og apparmor
- Introduktion til iptables.
- Introduktion til shell scripting, pipes og IO-redirection.
- Opsætning af en transparent Squid Proxy
- Fejlsøgning vha. logfiler og værktøjer som strace, iatop og strace.
- Volumemanagement med LVM eller Btrfs.
- Opsætning af et jail environment.
Undervisningen kan planlægges efter eget ønske. Moduler kan vælges til og fra. Til alle moduler er der indlagt praktiske opgaver, således kursisten får hands on erfaring med de forskellige emner.